Det bliver en blanding af både velkendte og helt nye elementer, vi får at se i forårets og sommerens brillemode i 2016. Tendenserne peger i retning af de blå nuancer, nærmere bestemt koboltblå, og vi skal back to basic – hvor træ bliver det store. Vi kommer også til at se briller, der er hybrider af materialer, samtidig med at mange stel vil få et spændende retro-look.
Det er ikke kun naturen og vi mennesker, der får nyt liv og mere kulør i foråret og sommeren, det gør brillemoden så sandelig også. De to årstider bliver fyldt med blå og naturlige farver, og vi vil se en meget større personalisering end tidligere. Der er noget for enhver smag, og flere af de store modehuse har både de klassiske og traditionelle designs samt de mere festlige og skarpe varianter i deres kollektioner. Den høje kvalitet og stilen gør, at sæsonens briller er en langtidsholdbar investering, du vil nyde godt af i mange år frem.
Foråret og sommeren bliver blå
Det bliver ikke kun himlen, der får blå nuancer i 2016. Vi kommer nemlig til at se meget mere til den skarpe koboltblå farve. Den flotte koboltblå er super flot i sig selv, og det er en farve, som også klæder de fleste mennesker.
Det er ikke første gang, at vores verden bliver lidt mere blå, da vi også så lidt til den blå farve i løbet af efteråret og vinteren 2015. Dengang var det dog den marine- og mørkeblå farve, der prægede looket i årets sidste måneder.
Den blå farve ser også rigtig godt ud, når den kombineres med et mønster, der er holdt i varme farver. Du kan finde den blå farve på stel fra alle brands, men det er især Marc by Marc Jacobs og Tommy Hilfiger, der har fanget den blå farve i deres forårs- og sommerkollektioner.
Back to basic med træ som materiale
Vi lever i en high-tech verden, der er præget af fart over feltet. Brilletendenserne og trends for foråret og sommeren i 2016 ses af flere som en reaktion på dette. Looket henter sin inspiration fra naturen omkring os, og det ses tydeligt i de naturlige og spændende brillestel.
Naturen bider eksempelvis tilbage på stel med slangeinspirerede print, naturfarver og horn-look. Det er dog ikke kun i designet, at vi vil kunne se de naturlige elementer, da selve stellet også vil blive inspireret af naturen.
Det er især træ, vi vil komme til at se som materialevalg i flere brillestel, hvor der vil være alt fra små detaljer i træ til en hel front lavet af materialet. Denne tilbagevenden til rødderne er en filosofi, der kommer til at præge både kvindemoden og herremoden.
Et væld af materialer og retro-look
Af materialer er det ikke kun træ, vi vil komme til at se meget mere til i foråret og sommeren. Materialerne vil blive mikset på nye og spændende måder, og vi vil eksempelvis komme til at se brillestel i metal kombineret med plast.
En typisk kombination er eksempelvis acetatfront med metalstænger. Der vil også være andre spændende materialesammensætninger, hvor bl.a. læder, keramik, træ, kulfiber, metal og aluminium blandes. Især Enzzo-modeller vil blive sammensat på kryds og tværs, og det vil skabe nogle helt unikke brillestel.
Retrobølgen vil også komme til at skylle ind over os med dybere, blødere og mere afrundede former. Brillestellene bliver knap så kantet som tidligere kollektioner, og du vil ikke kunne undgå at finde en panto brille eller to med rundt eller ovalt stel i forårets og sommerens kollektioner.
Oplev de mange spændende trends i Synoptik
Du kan selvfølgelig se de mange spændende og nyskabende trends og tendenser i din lokale Synoptik butik. Find din nærmeste Synoptik butik, og kom ind og prøv de mange forskellige kollektioner og interessante brillestel.
Vi har mere end 20 designmærker og et bredt udvalg af brillestel. Dyk ned i de mange spændende kollektioner med forårets og sommerens brillestel – her kan du kan blandt andet finde stel fra Marc by March Jacobs, Tommi Hilfiger, Gucci, Boss og Michael Kors.
Synoptiks brillestylister står klar til at hjælpe dig med rådgivning, så du kan træffe det rigtige valg. De er uddannet til at rådgive og guide både mænd og kvinder, så de får et stel, der både matcher tidens spændende trends samt deres ansigtsform og personlige stil.
Skriv et svar