Hvis du er virksomhedsejer, ved du, hvor uforudsigelig hverdagen kan være nogle gange. Det samme kan gøre sig gældende for verden derude. Orkaner, krig, nedlukninger og pludselige eksportforbud. Det er begivenheder, ingen virksomhed kan planlægge sig ud af. Men når de rammer, skal aftalerne stadig håndteres.
Skal du stadig levere varen til tiden? Skal din kunde stadig betale dig? Og hvad sker der egentlig med erstatningen, hvis nu det sker, at leverancen udebliver? Her bliver begrebet force majeure meget vigtigt at kende til. I denne guide på TJET giver vi dig overblikket over reglerne, klausulerne og de praktiske konsekvenser for “force majeure”.
Hvad er force majeure?
Udtrykket stammer fra fransk og kan oversættes til overmagt. Altså en kraft, du hverken kan styre eller stille noget op imod.
Juridisk dækker force majeure over helt ekstraordinære hændelser, der gør det umuligt at opfylde en aftale. Udgangspunktet i dansk ret er nemlig, at indgåede aftaler skal holdes. Det princip er hjørnestenen i al samhandel, og domstolene værner om det. Derfor er force majeure en snæver undtagelse og ikke en nødudgang, du kan bruge, når en aftale bliver ubelejlig eller dyrere end forventet.
Netop derfor er kravene til force majeure skarpe. Lad os se på dem sammen.
Hvornår er der tale om force majeure?
Tre betingelser skal typisk være opfyldt på samme tid.
- For det første skal begivenheden være uberegnelig. Den må ikke have været forudsigelig, da I indgik aftalen.
- For det andet skal hændelsen ligge uden for din indflydelse. Du må hverken have fremkaldt den eller kunnet forhindre den.
- For det tredje skal virkningen være umulig at komme udenom. Kunne du have løst problemet med en anden leverandør, en anden rute eller en anden metode, holder argumentet sjældent.
Bevisbyrden ligger hos den part, der påberåber sig force majeure. Det er værd at huske, hvis du selv står i situationen.
Hvilke ekstraordinære begivenheder kan udløse force majeure?
Naturkatastrofer er det klassiske eksempel. Oversvømmelser, jordskælv, voldsomme storme og brand efter lynnedslag hører til kategorien.
Krig, borgerlige uroligheder og terrorhandlinger tæller også med. Det samme gør omfattende epidemier, som vi så det under coronapandemien. Endelig kan indgreb fra myndighederne udgøre force majeure. Tænk på grænselukninger, karantæner, importforbud eller pludselige forbud mod bestemte produkter. Fælles for hændelserne er, at de rammer bredt og ikke kun din virksomhed.
Til gengæld falder mange irriterende problemer uden for begrebet. Stigende råvarepriser, valutakursudsving, dårlig likviditet og svigtende underleverandører accepteres normalt ikke. Heller ikke en strejke blandt dine egne medarbejdere er automatisk force majeure.
Sådan fungerer en force majeure-klausul
En force majeure-klausul er det afsnit i kontrakten, hvor I selv aftaler spillereglerne. Den er langt vigtigere, end mange virksomhedsejere tror.
Klausulen indeholder som regel fire elementer. Først en liste over de begivenheder, parterne betragter som force majeure. Dernæst en pligt til hurtigt at underrette den anden part, ofte inden for få hverdage. Så en beskrivelse af, hvad der sker med forpligtelserne imens. Og til sidst en bestemmelse om, hvornår aftalen kan opsiges, hvis situationen trækker ud.
Har I ikke skrevet noget, falder I tilbage på de almindelige regler i dansk aftale- og købsret. Det giver et mindre forudsigeligt resultat. En præcis klausul fjerner tvivlen, og tvivl er dyr, når krisen først er indtruffet.
Spørgsmålet er så, hvad klausulen betyder for din daglige drift.
Force majeure og pligten til at levere
Force majeure ophæver sjældent aftalen. Den sætter den typisk på pause.
Det betyder, at din leveringspligt suspenderes, så længe hindringen varer. Samtidig slipper du normalt for at betale erstatning eller bod for forsinkelsen. Din kunde kan altså ikke kræve dækning for sit tab, selvom varen udebliver. Til gengæld har du pligt til at begrænse skaden mest muligt og genoptage leveringen, så snart forholdene tillader det. Varer situationen i månedsvis, får begge parter ofte ret til at træde ud af aftalen uden yderligere krav.
Er der tale om varer, som frit kan skaffes andre steder, skal der meget til. Domstolene stiller høje krav, før en sælger går fri.
Gælder det også for betalinger?
Her er svaret som hovedregel nej. En betalingsforpligtelse består næsten altid.
Manglende likviditet, tabte kunder eller en lukket forretning fritager dig ikke for at betale dine regninger. Kun i helt særlige tilfælde kan force majeure påvirke betalinger, for eksempel hvis banksystemer eller sanktioner blokerer selve overførslen. Modtager du derimod ikke den ydelse, du har betalt for, kan du efter omstændighederne kræve pengene tilbage. Det afhænger af kontraktens ordlyd.
Sådan sikrer du din virksomhed bedst
Start med at læse dine vigtigste kontrakter igennem. Både dem, hvor du leverer, og dem, hvor du modtager.
Er kontrakten stor eller kompleks, er det pengene værd at få en erhvervsjurist som Ulrich Hejle til at gennemgå ordlyden. En veludformet force majeure-klausul koster lidt i dag og kan spare dig for meget i morgen.
Vurder derefter, hvor sårbar din forretning er. Har du én kritisk leverandør i udlandet, er risikoen større. Overvej også, om en driftstabsforsikring giver mening for netop din branche. Og husk dokumentationen. Gem mails, myndighedsmeddelelser og fotos, hvis du senere skal bevise din sag.
Skriv et svar