I sidste uge, skete der noget ganske forfærdeligt, min identitet i form af min badmintontaske blev glemt efter et stævne i den lokale badmintonhal. Jeg havde lavet en aftale med min mor, om at hun skulle tage den med sig hjem, når jeg var færdig i hallen. Jeg havde nemlig aftalt med nogen af de andre spillere, at vi ville holde en holdfest efterfølgende og derfor var det nemmest, hvis hun tog den med hjem, så jeg ikke skulle slæbe på den inde i byen, eller hente den dagen efter en aften i byen.
Vores holdfest var en kæmpe succes og det blev meget sent (eller tidligt alt efter hvordan man ser på det!). Dagen efter blev brugt i sengen hvor jeg kiggede lidt på pinterest hvor jeg blandt andet følger badmintontaske.dk, som en stille og rolig søndag og det var først hen mod aftenen, da jeg kom i tanke om, at jeg ville ligge nyt grip på mine ketchere, at jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde set min badmintontaske siden lørdag. Jeg spurgte min mor, hvor hun havde stillet min badmintontaske og hun svarede at hun ikke havde set den siden den lørdag ude i hallen? Dette gjorde mig vildt sur, da jeg vidste vi havde en aftale fra om lørdagen, men den mente hun ikke havde eksisteret. Jeg huskede hende på vores aftale om, at hun skulle have taget den med hjem, så jeg forstod ikke hendes svar? Min far havde også hørt om vores aftale den lørdag ude i hallen, så han bakkede mig op og fortalte min mor, at hun måtte have taget den med hjem. Hun fortalte mig, at da hun var på vej hjem, så hun at badmintontasken var væk, så hun gik ud fra, at jeg havde valgt selv at tage den med hjem, i stedet for at lade hende gøre det? Dette gjorde mig endnu mere sur, for det betød jo, at nogen havde taget min badmintontaske. Jeg for op og skyndte mig at ringe til halejeren i håbet om, at han måske havde taget min badmintontaske, desværre var der ingen der tog telefonen, så jeg lagde en besked og ventede på at han ville ringe tilbage med en positiv melding.
Dagen efter da min telefon ringede var det halejeren der ringede for at fortælle mig, at han ikke havde set min badmintontaske, men at jeg selvfølgelig var velkommen til at kigge ned i hallen for at lede efter badmintontasken. Jeg tog imod tilbuddet og cyklede derned for at lede efter den blandt glemte sager. Jeg brugte flere timer i hallen, omklædningsrummene og glemte sager, før jeg til sidst måtte give op. Jeg ringede til min kammerat og fortalte ham, at jeg nok ikke kom til træning det næste stykke tid, eftersom alt mit udstyr, ketchere, sko og badmintontaske var væk. Han brød ud i latter og kæmpede med at holde latteren inde da han skulle fortælle mig, at han var vågnet dagen efter vores holdfest, da hans far havde nærmest sparket ham ud af sengen fordi vi i vores brandert havde kastet vores badmintontasker op på taget af deres hus. Jeg spurgte om han så stadig havde badmintontasken og det havde han heldigvis, jeg blev vildt lykkelig da jeg hørte at min identitet stadig var i ”live”. Han havde nemlig brugt hele søndagen på at få taskerne ned fra taget, som straf for at have smidt dem derop i første omgang. Jeg grinte lidt af ham og tog derefter min cykel og racede hen til ham da jeg ville have min badmintontaske med mig hjem. Da jeg ankom så jeg min taske stå sammen med 4 andre på græsplænen ude foran min kammerats hus, han vandrede stadig rundt oppe på taget og hev diverse stykker tøj ned, som var faldet ud af vores badmintontasker.
Skriv et svar