Markedet for friluftsudstyr – ikke mindst rygsække – kan godt synes uoverskueligt nogle gange. Der bliver konstant udviklet nye materialer, designs og funktioner. Der findes et utal af forskellige mærker. Og hvad skal du så lige vælge i denne jungle af grej, hvis du står og skal bruge en rygsæk til din næste vandretur eller til din hverdag? I denne stressende hvirvelstrøm af valg og muligheder kan det være rart at have en fast støttepille. Et mærke, man kan stole på. Et mærke, der holder sig til enkle, funktionelle løsninger frem for at hoppe med på den første og bedste modebølge. Et sådan mærke er Fjällräven.
Den mest kende af Fjällräven rygsæk er naturligvis den klassiske Kånken. Men der findes mange andre modeller til vidt forskellige aktiviteter, så uanset hvad du står og mangler en rygsæk til, kan du med garanti finde den helt rette hos Fjällräven. Og som altid med det svenske mærke, kan man trygt stole på, at produktet holder til at blive brugt – i rigtig, rigtig mange år – og er både praktisk og smart designet. Her følger en kort introduktion til nogle af de forskellige rygsække; hvad de er gode til, hvem de er lavet til osv.
Vandrerygsække
De lange ture i det fri med oppakning er noget af det, der kræver allermest af en rygsæk. En dårlig vandrerygsæk kan simpelthen ødelægge en tur, hvis den nager, giver dig ondt i ryggen, gør det unødvendigt hårdt eller ikke fordeler vægten ordentligt. Derfor kan det godt betale sig at betale lidt ekstra her og få en kvalitetsrygsæk – og det er her Fjällräven kommer ind i billedet!
Der findes en række forskellige rygsække til vandring i Fjällrävens katalog. Topmodellen hedder Kajka og fås i størrelser fra 55 liter og op til 100 liter. Denne rygsæk er til dig, der vil have det absolut bedste af det bedste. Den er fremstillet af det kraftige og enormt slidstærke materiale Vinylon F – det kan nærmest ikke gå i stykker. Designet er simpelt, men enormt funktionelt. Rygsækken holder formen, uanset hvor fyldt den er, takket være en ramme af meget stærkt birketræ. Den fordeler vægten udover hele ryggen og ned til benene med det effektive, justerbare bæresystem, så du kan bære på en tung oppakning uden problemer. Der er de lommer, du har brug for, såvel som andre fæstningsmuligheder til eksempelvis liggeunderlag. Du kan åbne rygsækken både fra toppen og foran, hvilket virkelig er smart. Det er næsten ikke til at beskrive, hvor irriterende det er at stå med hele armen nede i en rygsæk og ikke kunne finde et eller andet, man lige har brug for. Kajka fås både i standardmodeller og kvindemodeller med lidt kortere rygstykker. Der er også en Kajka Junior til børnene, hvis de skal med på vandretur.
Hvis du ikke er helt klar på at spendere de godt 2000 kr., som Kajka Rygsæk koster, er du heldigvis ikke helt fortabt. Der findes nemlig en lidt billigere model, kaldet Fjällräven Abisko, som også er fremragende. Den er ikke helt lige så slidstærk, men til gengæld noget lettere. Den er ligesom Kajka stabiliseret af en ramme og er udstyret med et justerbart bæresystem, som gør det komfortabelt og nemt at bære på en tung oppakning. Der er også en smart frontlomme, hvor du kan have alle de ting, du gerne vil have ved hånden, for eksempel din regnjakke.
Hverdagsrygsække
Skal du ikke lige ud på en lang vandretur inden for den nærmeste fremtid, men behøver en god rygsæk til de små daglige eventyr, så er der også masser af valgmuligheder hos Fjällräven. Kånken behøver vel nærmest ikke nogen nærmere præsentation; den er altid praktisk, holder i årtier frem og fås i mange forskellige varianter og farver. Hvis du gerne vil have din laptop med rundt, kan du med fordel vælge Kånken Computertaske, hvor der er et ekstra polstret rum til computeren.
Hvis du er lidt nostalgisk og gerne vil have en flot, klassisk udseende rygsæk, bør du tage et kig på Fjällräven Greenland BackPack. En helt enkel og elegant rygsæk af det slidstærke G-1000-materiale. Der er et stort hovedrum og to mindre forlommer, og den er perfekt til alt fra job til de små udflugter. Også Fjällräven Rucksack No. 21 er et populært valg blandt alle, der godt kan lide rygsække, der ikke alene holder til praktisk talt hvad som helst, men som også ser godt ud.
Jeg håber, du er blevet lidt klogere på, hvad Fjällräven har at byde på, når det kommer til rygsække. Nu er det bare at smutte ned i din lokale friluftsshop eller ind på én af de mange gode webshops, som forhandler Fjällräven, og finde lige præcis den rygsæk fra Fjällräven, som du har brug for. God jagt!
Skriv et svar