Hvis du har gået med tanker om at bringe nyt liv til dit hjem, er gulvslibning måske ikke det første der er faldet dig ind. Men en dygtig gulvsliber kan gøre underværker for din bolig, og i det følgende kan du få gode råd og tips til hvad en gulvslibning rent faktisk kan gøre for dit hjem.
Noget skal der gøres – men hvad?
Det kan være en rigtigt god ide at ty til en dygtig gulvsliber ved én eller flere af følgende scenarier:
1. Du har brug for, at der sker noget nyt med dit hjem, samtidigt med at det har brugsværdi i fremtiden
2. Dit hjem er gammelt, men i god stand og en moderne gulvbelægning vil ødelægge dets charme
3. Du har haft problemer med at få solgt dit hus
Der er selvfølgelig mange andre fordele ved at finde en gulvsliber, og få gulve der er som nye, men ovenstående er bud på situationer rigtigt mange danskere står i lige nu.
Få et frisk pust i dit hjem med en gulvslibning
Der er mange fordele ved at få fat på en gulvsliber. Først og fremmest vil et firma der udbyder gulvslibning for det meste også tilbyde gulvafhøvling, maling og lægning af nyt træ-, parket- eller plastgulv. Dette er alle muligheder, der kan skabe et helt nyt indtryk til dit hjem samtidigt med, at det kommer til at holde de næste mange år. Udover glæden ved at få et nyt frisk pust ind i dit hjem, vil du ikke længere opleve dumme flis i tæerne og ødelagte strømper. Til gengæld
vil du få glæde og gavn af et gulv, der er børnesikret, som holder de næste mange år og som øger værdien af din bolig, hvilket leder til det næste punkt.
Få solgt dit hus med hjælp fra en gulvsliber
For et nyhøvlet gulv lavet af en kompetent og dygtig gulvsliber kan være lige dét der får eventuelle købere til at overveje dit hus en ekstra gang. Det er tit marginalerne, der kan få folk til at vende ryggen til et ellers dejligt hus, og her kan en gulvsliber altså gøre en forskel. Der er en verden til forskel på det indtryk, man får af det samlede hus, hvis gulvene i stedet for at være ridsede, smudsede og skæve i stedet er lækre, skinnende, og får rummene til at virke større. Dette er selvfølgeligt et samspil mellem indretning, lys, maling osv., men det er ikke til at komme udenom, at gulvene i et rum gør en kæmpe forskel. Det har en vis værdi at kunne sige, at man har smukke trægulve derhjemme, hvilket er værd at sætte fokus på, hvis man gerne vil have solgt sin ejendom.
Bliv en del af dit hjems historie
Det kan dog i nogle tilfælde være bedst at bibeholde noget af husets særpræg. Dette gør sig gældende ved ældre byggerier og huse, hvor det faktisk er en del af charmen, at man kan sige, at gulvet er det originale gulv, hvis knirken fortæller om husets historie og liv. I sådan et hus ville det være en skam at lægge plastgulv hen over de gamle flotte gulve eller male dem. I stedet er det oplagt med en gulvsliber. Her er det især vigtigt at finde en certificeret gulvsliber, som forstår at varetage husets charme uden at gå på kompromis med kvaliteten. Dette vil sikre dig, at du får gamle gulve, der er som nye. Du kan glæde dig til at blive glædeligt overrasket over, at gulvet helt forvandler farve og form, og at du på den måde er med til at fortælle et nyt kapitel af husets historie.
Hvorfor en gulvsliber?
Ovenstående var en gennemgang af gode grunde til overhovedet at få en slebet sine gulve. N
u kan det være, du undrer dig over, om det ikke er noget man bare kan gøre selv. Det er det, men der er både fordele og ulemper ved at påtage sig gulvsliber tjansen.
Fordelene er selvsagt, at du sparer lønnen til en gulvsliber, men der er desværre også mange risici ved at foretage en gulvafhøvling eller gulvslibning selv.
For det første er du ikke garanteret det resultat, du måske havde forventet. Afhængigt af gulvslibermaskinen, som kan være noget svær at håndtere, kan du faktisk gøre mere skade end gavn. Du kan komme til at slibe på tværs af træets åre, slibe ujævnt og lave ridser og hakker der ikke var der før.
Fordelene ved at hyre en professionel gulvsliber er, at han selvsagt har styr på sit håndværk, og du vil være sikret de gulve, du har drømt om. Derudover slipper du for at stå med det tunge maskineri og undgår støv, laklugt, larm og ubehag. Det kan ligesom med andre håndværkere godt betale sig at indhente tilbud på en gulvsliber, for derefter at vælge den gulvsliber, der bedst matcher dine ønsker til pris, arbejdsmetoder og tidsplan.
Alt i alt er gulvslibning en rigtig sund investering uanset om du er på ud af din bolig eller på vej ind i dit nye hjem. Gulve er noget af det der bliver slidt allermest i din bolig, men med det rette vedligehold er du sikret smukke gulve i rigtigt mange år.
Skriv et svar