Selvom vi rent faktisk kun skal ca. 5 år tilbage for at finde Netflix’ lancering i Danmark, så er det nok nærmest de færreste der kan huske tiden inden. Ligesom så mange andre steder i verden, er Danmark i den grad også blevet et sted, hvor man virkelig har taget streamingen til sig, og hvor det almindelige flow tv er på retur. Der bliver stadig set masser af programmer fra DR og TV2, men en stor del af det er på deres digital streaming platforme DR TV og TV2 Play.
Der er mange tusinde der hver eneste uger dropper deres dyre TV pakker, da de hellere vil bruge deres penge på streaming, hvor udvalget er større og priserne er lavere, og man slipper for at betale for en masse kanaler, man alligevel aldrig ser. I den tro at de har kunne spare penge, er der også mange der har oprettet flere streamingtjenester for at have et endnu større udbud. Der er slet ingen tvivl om, at Netflix er langt den største udbyder, men HBO, Viaplay, C More og lignende er nogle man finder i mange danske hjem. Der er faktisk mange husstande der har helt op til 4 tjenester, og når man er der, begynder priserne hurtigt at minde om dem man havde på flow tv, og så er besparelsen i hvert fald ikke længere begrundelsen.
Der er dog flere teleselskaber, der er begyndt at tilbyde diverse streamingtjenester, som en del af deres pakker. Her kommer man ikke uden om Telmore og deres Telmore Play abonnement, hvor man får C More, HBO, TV2 Play og minBio med i prisen. Denne tendens vil nok fortsætte, så mere og mere bliver samlet i enkle løsninger.
Hvor får man mest for pengene?
Det store spørgsmål er så, hvis man nu kun skal have en eller to tjenester, hvilken eller hvilke skal man så vælge, for at få mest for sine penge. Det er naturligvis umuligt at komme uden om Netflix, når man laver sådanne sammenligninger. Kigger man udelukkende på mængden af indhold er der da heller ikke skyggen af tvivl om, at det er Netflix der tilbyder det største. Udover de mange tusinde serier og film som de har sikret sig rettighederne til, så producerer de mere og mere originalt indhold, som man ikke finder andre steder. De bruger hvert år et stort milliardbeløb på at lave nye serier til de mange millioner af brugere verden over.
Kvalitetsmæssigt er det meget svingende hvad det ligger på tjenesten, både de købte serier såvel som de originalt producerede. I starten var Netflix meget kritiske, men nu virker det til at handle lige så meget om kvantitet som kvalitet. Det ændrer dog ikke ved, at det er her, man får mest for pengene.
Kigger man udelukkende på kvalitet, er HBO et godt bud på et sted, hvor man får rigtig meget for sine penge. HBO var kanalen (i USA findes den stadig som kanal) der var med til at gøre serier til det de er i dag med serier som Sex and the City, Sopranos, Band of Brothers og mange andre. Stort set alle serier der er på HBO er på et meget meget højt niveau, men i forhold til antal er der langt op til Netflix.
Viaplay er begyndt at komme godt efter det både med købte og originale produktioner, det dog ikke svært at se, at der er tale om en tjeneste der er på et helt andet niveau end de amerikanske giganter der opererer med nogle helt andre budgetter.
En af fordelene ved streamingtjenester er dog også, at de kan opsiges med det samme, så hvis der ikke er noget man gider se en måned, kan man blot skifte over til anden og så hoppe tilbage på et senere tidspunkt.
Skriv et svar