Naturmateriale
Lammeskind er et fantastisk naturmateriale, som har været brugt gennem hele menneskets historie. Pelsens brug og betydning for mennesker har dog ændret sig gennem historien. Lammeskind har generelt været et meget populært og brugt materiale, selvom det i den tid har været brugt til mange forskellige formål. Oprindeligt var formålene mest praktiske, hvor de praktiske egenskaber var fordelagtige. I dag er formålene i højere grad af æstetisk karakter.
Lammeskind gennem historien
Alle former for pels har været brugt gennem menneskets historie, også lammeskind. Helt fra menneskets oprindelse har pels og skind været eftertragtede materialer, som kunne bruges til mange formål. Op igennem historien opstod håndværket buntmageri. Buntmagerens arbejde bestod i at fremstille, designe, reparere, rense, ændre og sælge tøjartikler af pels. I 1950’erne var der et stort antal buntmagere rundt omkring i de danske storbyer, mens der i dag stort set ikke er nogle tilbage. I hvert fald findes der ikke på samme måde buntmagerværksteder i byens gader. Det skyldes, at de fleste tilbageværende buntmagere arbejder selvstændigt eller er tilknyttede en butik med direkte salg.
Fra 1960’erne og frem steg importen af pels. Det var en af de afgørende faktorer, som gjorde, at buntmagerhåndværket blev mindre relevant i Danmark, da importen erstattede meget af det. Først steg importen fra Grækenland i 1960’erne. Omkring 1980’erne steg importen dog i stedet fra Japan og Kina. Moden og efterspørgslen inden for pels har også ændret sig gennem historien, også for lammeskind. Buntmagerne producerede beklædningsgenstande såsom jakker og frakker af pels, eksempelvis af mink og lignende. Det var først og fremmest forbeholdt de velhavende danskere, men senere hen er der sket meget. I nutidens Danmark er diskussionen omkring brugen af pels blevet stor. Emner som bæredygtighed og dyrevelfærd fylder meget for mange danskere.
Mange formål
Lammeskind har også været brugt til mange forskellige formål, som har ændret sig gennem historien. I indretningen bruges lammeskindet i sin helhed tit til at placere i en stol, på sofaen, i sengen, på gulvet eller noget helt andet. Der er dog mange andre muligheder, som er mere kreative end disse. Er du kreativt anlagt vil du sandsynligvis få mange gode idéer til, hvad der kan skabes ud af lammeskind. Mangler du inspiration, så følger der her et par eksempler på kreative projekter.
“Gør det selv” projekter
En helt simpel måde at bruge lammeskind kreativt er ved at lave sine egne hynder af lammeskind. Det eneste det kræver er et stykke lammeskind, en hobbykniv og et skæreunderlag og eventuelt også en blyant og lineal. Blyanten og linealen skal bruges til at opmåle det rigtige stykke samt at gøre det lige og blyanten bruges til at markere dine skærelinjer. Herefter skal stykkerne skæres ud med kniven, hvor underlaget sørger for, at du ikke skærer i andre overflader imens. På denne måde kan du lave nogle tilpassede, unikke hynder til dine stole, som gør det blødt og behageligt at sidde.
Herudover er en anden mulighed at lave en lille skammel med lammeskind. For at kunne lave sådan en kræver det, at du har en rund træplade, som er fladen på skamlen, et stykke lammeskind, 4 ben til skamlen, monteringsplader til møbelben. Til sidst skal til bruge en hæftepistol eller hæfteklamme, som kan bruges til træ. Først trin i at lave skamlen er at sætte benene på træpladen, ved at bore hul i træpladen og montere med monteringspladerne. Herefter lægger du skamlen over på skindet og tegner og skærer en cirkel med en afstand på ca. 10 cm fra træpladen. Lammeskindet skal herefter hæftes fast til træpladen ved hjælp af hæftepistolen eller –klammen. Derefter er skamlen færdig, og den kan nu bruges som et flot, blødt og praktisk møbel i dit hjem.
Læs mere
Der er naturligvis mange flere muligheder for kreative projekter med brug af lammeskind. Det er kun din fantasi, der sætter grænser. Lammeskind er et fantastisk materiale, som kan bruges til mange formål, og det er dejligt nemt og fleksibelt at arbejde med. Find gerne selv på flere kreative projekter. Du kan også læse mere om lammeskind og se et udvalg af flotte lammeskind her. De kan bruges til dit næste projekt.
Skriv et svar