Det er altid en stor økonomisk beslutning at købe en bil, og for de fleste er det en beslutning, som ikke træffes fra den ene dag til den anden. Og det gælder naturligvis i endnu højere grad, hvis man skal investere i en luksusbil i en prisklasse, hvor der er tale om en større investering. Samtidig er luksusbiler et produkt, der kræver nogle lidt andre overvejelser end billigere biler, og hvor et almindeligt køb ikke nødvendigvis er den bedste forretning.
Læs mere her, hvis du vil blive klogere på, hvordan du får mest luksusbil for pengene.
Ny eller brugt luksusbil?
Jo dyrere end bil er, jo hurtigere og kraftigere falder den i værdi. Så snart du triller ud fra forhandleren, falder din nye lækre bil flere hundrede tusind i værdi, og tabet fortsætter med stor hast ned til omkring en tredjedel af nyprisen i løbet af de første få år. Det er den hurtige og let forsimplede årsag til, at du bør overveje en bil, der ikke er helt fabriksny, hvis du leder efter en bil i luksussegmentet.
Ofte er det muligt at købe brugte luksusbiler, der kun har kørt ganske få kilometer, er de nyeste modeller og i super god stand – men til en lidt billigere pris. Det kan være en god idé for dig, som ikke går så meget op i, om bilen kommer direkte fra fabrikken.
Når du køber brugt luksusbil, kan du selvfølgelig også vælge at kigge i retningen af biler, der har lidt flere kilometer på bagen og på den måde få mere bil for pengene. Vælger du det, er der selvfølgelig flere ting, du skal være opmærksom på, bla.
- Benzinøkonomi – de ældre luksusbiler er ofte meget tørstige
- Service – er bilen passet på et autoriseret værksted
- Motor – er den pæn, ren og lyder den sund og jævn?
- Undervogn – tjek rust, bærearme og styrekugler
- Interiør – er bilen pæn og velholdt og dufter den fint og tørt?
- Karosseri – undersøg bilen grundigt for rust
Og så skal du selvfølgelig gøre den nødvendige research online, så du får en god fornemmelse af den rigtige pris, på en brugt bil som den, du har kig på.
Spar penge med en importeret luksusbil
En potentiel genvej til en lækker luksusbil er at importere fra f.eks. Tyskland. Det gøres typisk igennem flexleasing. Med flexleasing får man en nyere brugt bil, der typisk kommer fra Tyskland. Bilen skal være mere end tre år gammel, før det typisk er en god forretning. Og selv hvis du har kapital til at købe en brugt luksusbil kontakt herhjemme, vil flexleasing typisk være billigere. I stedet for at købe prisen kontakt og betale fuld afgift, gør flexleasing det muligt at betale en del af bilens værdi månedligt. Det gør som regel også forsikringen billigere.
Fordele ved leasing
Generelt er det som regel værd at kigge godt på leasing, hvis man har besluttet sig for, at man vil køre luksusbil. Uanset om du er på jagt efter en BMW velegnet til mange daglige kilometer på motorvejen eller en sportsvogn til hobbykørsel, er leasing ofte den billigste løsning.
Før du kaster dig ud i leasing, skal du dog sikre dig at finde en udbyder, som du kan stole på, og som har 100% styr på lovgivningen, så du ikke pludselig får uforudsete udgifter.
Beregn prisen på din nye luksusbil
Flere steder online kan du beregne prisen på hhv. leasing og køb af en luksusbil. Husk dog, at priserne ikke nødvendigvis er helt sammenlignelige, da der f.eks. ofte er service og reparation inkluderet i leasingprisen, men til gengæld en kilometerbegrænsning på årsbasis, der kan ende med at betyde en større merudgift. Samtidig bør du indregne værditabet, hvis du skal sælge din købsbil videre inden for en årrække, og den større risiko, som du løber, hvis du vælger at eje frem for lease.
Skriv et svar