Vi kender det alle sammen – det der med at ramme en periode, hvor privatøkonomien er ekstra stram. Det kan være en konfirmation, en rund fødselsdag, en stor rejse eller noget helt fjerde, der påvirker økonomien og månedens budget. Det er forskelligt, hvordan folks økonomi påvirkes af større udgifter, og nogle kan f.eks. få svært ved at finde penge til essentielle varer og services, mens andre ikke længere har penge til fornøjelser og goder i hverdagen. Andre vil måske bare gerne prøve at skære ned for forbruget og starte en opsparing. Uanset hvad er der heldigvis flere nemme måder at spare penge på, hvis du trænger til mere luft i økonomien eller ønsker at spare op, vurderer sammenligningstjenesten Scandilån. Med få, nemme tips kan du nemlig spare penge uden en kæmpe omvæltning i dagligdagen eller at føle dig presset til at optage lån.
1. Spar penge på maden
Madposten sluger ofte meget af månedens budget. Derfor kan det være en god idé at kigge på dit forbrug, hvad angår supermarkedsindkøb og fastfood. Først og fremmest bør du trappe ned på take-away maden, hvis du vil spare penge på din madpost. Fastfood er nemlig ofte langt dyrere end hjemmelavet mad, og derfor kan du med fordel skære ned på turene forbi pizzamanden eller McDonald’s. Derudover bør du tage et nærmere kig på dine dagligdagsindkøb, som handles i supermarkederne. Mange danskere har nemlig tendens til at købe mere, hvis der handles ind hver eneste dag. Derfor kan du med fordel lægge et madbudget for en uge ad gangen. På den måde kan du handle stort ind én gang om ugen og udnytte rester samt købe råvarer i større mængder, som du kan bruge til flere forskellige måltider. Ved at handle stort ind én gang om ugen, slipper du også for at lave impulskøb, som kan løbe op i mange penge.
2. Køb brugt
Uanset om din mobil går i stykker, eller du drømmer om en ny garderobe, bør du tjekke nettet for brugte varer, hvis du vil spare penge. På nettet kan du nemlig opstøve det meste brugt, som du ofte vil finde til langt lavere priser end i butikkerne. Der er efterhånden kommet et hav af danske online-loppemarkeder, hvor du kan handle alt fra tøj, sko og bøger til møbler, elektronik og køretøjer. Mange lægger desuden deres ting til salg på eksempelvis Den Blå Avis, selvom varen er ubrugt eller brugt meget lidt. For nogle er det nemlig en god mulighed for at tjene lidt penge, hvis man har begået et fejlkøb. Derfor bør du skyde eventuelle forventninger til laset tøj og støvede bøger ud af hovedet. Nettet byder nemlig på mange fede varer, som kan købes til en fordelagtig pris, blot fordi det er blevet købt af en anden først.
3. Tjek dit mobilabonnement og andre månedlige udgifter
Mange danskere betaler alt for meget for deres mobilabonnement. Diverse teleselskaber ønsker nemlig at overbevise dig om, at du har brug for en masse data og taletid, selvom det ikke er tilfældet. Derfor er der en god chance for, at du har et mobilabonnement, som inkluderer meget mere, end du egentlig har behov for. Ringer du f.eks. 2 timer om måneden og bruger 3 GB data, er der ingen grund til at have fri tale og 20 GB i dit abonnement. Derfor bør du tjekke dit forbrug og skifte abonnement, hvis det giver mening. Med et forkert mobilabonnement kan du nemlig hurtigt betale 100 kroner mere om måneden end nødvendigt. Derudover bør du tjekke dine andre, månedlige udgifter og overveje, hvor du lægger dine penge. Du bør f.eks. framelde dig, hvis du er medlem af en organisation, som du ikke længere har råd til, eller hvis du betaler flere hundrede kroner for et fitnessabonnement, du aldrig får brugt.
Om Scandilån
Scandilån er en af Nordens største og ældste prissammenligningstjenester og hjælper hver måned forbrugere i hele Norden med at finde privatlån der matcher deres behov, ved overskueligt at sammenligne låneudbydernes renter, ÅOP og tilbagebetalingsbetingelser.
Skriv et svar